Jeg kom til Festens forgyldte Port.
Mit Hjerte var purpurtilhyllet og stort.
Jeg stod mellem Narre i Nymfernes Sal.
Mit Hjerte det var som en bundløs Pokal.
Karneval, Karneval, Karneval — kom!
Det er i Bagdad og det er i Rom.
Det er en Vaar, der er fjern og forbi.
Det er den sejrende Jords Melodi.
Se, det er mig, som med Fjerbusk i Hat
danser igennem den straalende Nat!
Jeg sværger paa Knæ i det flygtige Slot
for evigt til Rødt og til Vidunderblaat.
Aa, Verden er om mig — jeg har ved mit Bryst
dens syngende, bølgende, brusende Kyst!
Jeg favner den Drøm, der gør Grubleren gal . . .
Mit Hjerte er dybt som en bundløs Pokal!