Vældegaard
Til Fru J. Blicher-Hansen
Til Fru J. Blicher-Hansen
Her i disse Sale,
under disse Trær
strømmed Sang og Tale,
mødtes fjern og nær.
Hør, i Bladesuset
over Vældegaard
lyder det som Bruset
af de svundne Aar.
Bagved Gaardens Mure
gemmes Kamre smaa —
som smaa Fuglebure,
vendt mod Rummets Blaa.
Mange længst er fløjne,
andre fløjet ind —
nye friske Øjne,
andre unge Sind!
Se den lyse Stue,
lys af Hjerters Vaar,
hvor den milde Frue
som en Moder gaar!
— Dagens Arbejdskjole,
Dagens Pligt og Gavn.
Her er Hjemmet Skole,
Skolen Hjem og Havn!
Her har unge Kvinders
Liv og Ungdomsfærd
skabt dem tusind Minders
Glans og Drømmeskær.
— Ak, i hine Kamre,
nær den dunkle Skov,
kunde Hjerter hamre,
medens Verden sov.
Maaneskinnet falder
over Vej og Krat.
Nattergalen kalder
i den blege Nat. — —
Nat og Dag gaar Suset
gennem Skovens Haar.
Her er Ungdomshuset.
Her er Vældegaard!