Ganske unge Elskede!
O, hvor er det, jeg gaar?
Og hvem er du, der giver
mig Duften af dit Haar?
Ganske unge Elskede,
der giver mig din Mund —
hvad er det for Egne,
jeg ser i denne Stund?
Paa Skrænterne staa tyste
de store grønne Trær . . .
Se Sivenes og Vandets
sølvhvide Silkeskær . . .
Alt det, jeg ser omkring mig,
er mildt og skært og skønt —
som Kys af dine Læber.
Saa sødt og sommergrønt.
Jeg kysser dine Læber
nær ved den hvide Strøm,
ganske unge Elskede,
og aner, alt er Drøm.