Ak, hvilke Hymner fødes
ved Vinterstuens Lampe —
i disse Døgn, hvor Luften
er Mulm og Regn og Dampe?
Mit Hjerte er en Moder,
hvis Børn usynligt lege
blandt Blomsterne, i Solen
paa Somrens hvide Veje.
Jeg vilde gerne leve
bestandig i en Have —
højt over mig Asuren,
den kostelige Gave!
Dèr flvver mellem Løvet
de blaa og gyldne Sange —
som Fuglene, som Fuglene
i Paradisets Gange!