Det var den skønne Himmel,
med Skyer og med Maane,
hvor Luften morgenlysner,
mens Nattens Dybder graane . . .
Da tænkte jeg paa Havet —
dengang, for længe siden,
og paa de tyste Veje
hvor jeg gik før i Tiden.
Og jeg var fjernt fra Livet.
Og jeg var fjernt fra Døden.
Jeg var en ensom Skælven
før Sommermorgenrøden.