De grønne Ruders Maaneblink erindre
om Aandens Ensomhed — titusind Vintre
er i de Ruder. — Aa, men Sangen bruser!
Og mer end Blomster Røgelsen beruser!
Ja, mer end Blomster Røgelsen beruser.
— Men Aandens Ensomh ed er i de Ruder!
Højt oppe ser jeg — medens fjernt det suser
min Sjæls snetyste, stjernekolde Guder.
Jeg vil mig selv! Jeg vil et Skønhedrige
hinsides Sang og Vellugt — jeg vil stige
derop, hvor Verden dør — hvor gennem hvide
Snesletters Skumring høje Sjæle skride!