Røde Blomster duver
paa din sorte Hat.
— O, min Elskerinde
er som Ild og Nat!
Naar mit Ansigt vover
sig dit Ansigt nær,
fanges det og farves
af et Flammeskær.
Og min Sjæl omskabes —
ved din Glædes Magt
faar m in Sjæl en Valmu’s
lykkelige Pragt . . .
Ved min Arm du gynger,
fyldt af Brus og Sang.
— Men den duse Skumring
drømmer i din Gang.
Yppigt Lyset strømmer
i din Tales Vaar —
men der flyder Mørke
fra dit dybe Haar.
Og med Glansen brydes
i din dybe Røst
Dunkelhed — som Aftnens
tunge Væld fra Øst.
Elskerinde — Lykken
skal vi sammen naa!
Røde Blomster svulme,
Sol og Dag forgaa!