Begrav de døde i Tavshed
og bring dem ved Hanegal,
naar Solen stiger af Mørket,
tilsæde i Dødens Sal!
Dèr skal de sidde alene
hinsides de tusinde Mil,
med Ungdommens mægtige Mine
og med deres evige Smil.
Dèr skal de sidde og vaage —
og øver du Livets Værk,
saa er du i Pagt med de døde,
du ser deres Smil og er stærk.
Hvergang du beruses af Lykke
og træder med sejerrig Fod,
saa fik du af dem, der er døde,
udødelig Ungdom og Mod.
Det er ikke dinglende Klokker
og Graad og ubodelig Kval
at elske de Hedengangne,
der sidder i Dødens Sal.
Dèr sidder de nu og vaager,
hinsides de tusinde Mil —
med deres mægtige Mine
og med deres evige Smil!