Professor Julius Lassen
Kantate ved 25 Aars Festen
Kantate ved 25 Aars Festen
d. 8. December 1906.
d. 8. December 1906.
I
kor:
Tiden strømmer — Livet gror
som en Skov af nøgen Jord.
Meget, der var til, er tabt,
nyt er sket og nyt er skabt.
Det er samme Himmeltegn —
men det er en anden Egn.
Frø blev Frugt, og Frugt blev Frø.
Sæd fløj ud, som maatte dø.
Sædemanden gaar og saar
gennem lange Livets Aar.
O, men altid altfor kort
er den Tid, der rinder bort!
solo:
Ungdommen saa Du om Dig i femogtyve Aar.
De kommer og de spredes. Men nye Skarer følge.
Gennem de store Sale gaar der en evig Bølge.
Om Lærerstolens Klippe er der bestandig Vaar.
Vi lytted til Din Stemme — og vore unge Sind
har undret sig, fordi Du stod som Rettens Ridder,
og dog var fuld af Varme — en Fører mod de Vidder,
hvor Hjertet gennemrisles af Sol og Stjerneskin!
II
recitativ:
I Begyndelsen var Jorden. — Den Mark min og den Mark din!
Nu er alt en Flod og Ebbe i det gyldne Pengeskrin.
I Begyndelsen var Jorden — Ejendom var Sort paa Hvidt.
Nu er alt et Brus i Luften. — Hvad er mit, og hvad er dit?
Kæmpestaden, Verdenslarmen! — Tusind nye Livets Kaar!
Mænd, der mødes: binder, bindes — hvis kun Baandene forslaar!
Hvad er Ret? — og hvem har Retten i det lunefulde Spil,
i de tusind Sammentræf af, hvad vi vil og ikke vil?
kor:
Vi kom som ganske unge
fra hver en Kant og Krog,
bestemte paa at granske
den store Rettens Bog.
Vi kom og læste, læste:
— Hvor er den Bog dog drøj!
Hvor er dog Livet bundløst —
altid Høg over Høg!
Saa mange Ting kan tænkes,
som vi ej tænkte paa —
bestandig nye Egne
bag dem, hvortil vi naa.
Taalmodig-sejgt har Tanken
kortlagt den mindste Sti
og oprejst Milepæle
for os, der gaar forbi.
Vi takker Dig, der ledte
vor vanskelige Gang,
vi takker Dig, der viste,
hvor hver en Vej er lang —
hvor ganske ubegrænset
paa Menneskenes Jord
Retfærdigheden træder
bestandig nye Spor!
III
solo:
Se, Du har virket,
hvad vore Fædre drømte.
— Bægrene, de tømte,
var for Enighed i Norden,
for de tre Søstre,
ensomme paa Jorden.
Ak, vi ved ikke,
naar Nordens Hjerter mødes.
Meget skal forødes —
men vi trænger til hverandre.
Loven er Vejen,
hvorad vi skal vandre.
Retten, den hverdags,
skal stille bygge Broer.
— Mænd som Dig betroer
vi at grundlægge Riget —
virksom, hvor andre
uvirksomme higed!
IV
kor:
Ja, Du staar, der hvor Du staar.
— Rettens Mand maa staa paa Jorden,
kan som Ørnen og Kondoren
ikke svæve i det Blaa.
Streng i Formen, kold og klar,
er hans Rige denne Verden.
Ren og rank i al sin Færden
gaar han gennem Dagens Graa.
Uden Orden, Regel, Ret
bliver intet Samfund dannet —
som en Stad, hvor Drikkevandet
mangler, aldrig bliver til.
Hvad er højt, og hvad er lavt?
Hvad er Fortids bedste Frugter?
— Romas Ret og Aquadukter
lever endnu — de er til!
kor af alle:
Slumrer ej en Klang af Lurer
i de Gamles Lov?
Tankens graa Arkitekturer,
har de Pragt behov?
Lov og Ret for de Udkaarne
er to strenge, skønne Taarne —
Lov og Ret er som en Rude
mod det Blaa derude!
Du har følt det Nyes Vælde
i al Tidens Færd.
I den tyste Arbejdscelle
var Du Vrimlen nær.
Ud af det, der gæred, stormed,
har Du roligt Reglen formet —
Luttringsstemplet har Du givet,
hvad Du fik af Livet.
Ivrig, ufortrøden stod Du,
altid lige stærk.
Intet slidsomt Maal forlod Du
før som fuldendt Værk.
Mellem dem, der bygger Landet
— bygger, for de kan ej andet —
gaar Du frem og giver Kræfter
til at følge efter.
Vi har set Dig, vi har kendt Dig —
saa vi ikke ret?
At en hellig Ild har brændt Dig!
gjort Din Gerning let!
Noget bag Din Tale ulmed,
dybt og tyst Dit Hjerte svulmed —
vendt mod Livet, vendt mod alle,
som det hørte kalde.
Hvad gør Tiden, der er rundet?
Ung i Sind Du staar.
Sol og Sommer har sig spundet
gennem Dine Aar. — —
Se, Du sidder ej alene,
Ungdom med de grønne Grene
fylkes om Dig, naar Du gæster
Ungdomsglædens Fester!