Rugen bølger, Rugen bølger —
det er Vinden over Jord,
det er Vinden over Havet,
flygtende og uden Spor.
Det, der nu usynligt iler
over disse Agre hen,
denne grønne Sø, der duver —
alt er sket og sker igen!
Jeg staar her og ser den bølge,
denne Mark, i denne Stund.
— Men jeg husker, jeg genkender,
jeg ser Dybder uden Bund!