To og to
Folkevise.
Folkevise.
Vi gik os om den Abildgaard
og under løvrig Lind;
saa blaa og blid en Blomstervaar
stod tændt i vore Sind.
Du gik med din
og jeg med min
mod Livets Sommer ind.
Det lyse Anemoneløv
i Skovens brune Bund,
og Aftnens lude Kløvervind
og Himlens gyldne Grund;
og Du med din
og jeg med min
i Livets Foraarsstund.
Saa stort og stolt et Morgenhaab
som Guld fra Grene hang;
og Sorg var ej at tænke paa,
kun Sol og Sejr og Sang.
Og Du med din
og jeg med min
fandt Dagen evig lang.
Vort Mod ej maalte Grænser for
hvad Ungdomsagt formaar;
og Gøgen gavmild undte os
vel hundred Lykkeaar.
Og Du med din
og jeg med min
vandt Roser om vort Haar.
Og mens vi skifted lyse Ord
af unge Hjærters Trang,
hvor Hasler skygged Hegn og Sti
vi hviled paa vor Gang.
Ja, Du hos din
og jeg hos min
mens Nattergalen sang. —
O, Ven, vi saas for sidste Gang
— paa Graves Grønt det sner —
O, Øjne, som forlængst er lukt
for hvad i Verden sker!
Ja, Du med din
og jeg med min
vi mødes aldrig mer.