Flet ingen Liljer i mit Haar,
for jeg gaar bort, o Søster kær.
Men hvis Du vil, saa pynt og pryd
min Dragt, naar jeg er lagt paa Baar,
den sidste, som jeg bær.
Pluk ingen Roser til mit Bryst;
jeg véd, jeg visner i min Vaar.
Men, hvis Du vil, saa pluk dem tyst,
at de kan lyse mod mit Sind,
naar bort herfra jeg gaar.
Græd ej, men tænd dit Haab i Smil,
o Søster, ved mit sidste Blund.
Men tvinger Hjærtet Dig dertil,
saa lad kun Taaren tindre
en kort og stille Stund.