Vise
(1791.)
(1791.)
Verden af Krig og af Fejde er fuld;
man slaas med Sværd, med Pen og med Næver;
gjærne man render sin Næste omkuld;
paa hans Ruin man gjærne sig hæver.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Rusland paa Tyrkerne hamrer saa kjæk,
vil af Evropa rent dem forjage;
jog man end Mahomets Dyrkere væk,
blev der dog nok af Tyrker tilbage.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Aristokraterne bander og svær:
de skal i Frankrig snart vinde Sejer;
male med Pennen en gyselig Hær,
Schirach i Altona Tropper dem lejer.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Midt udi Briternes Hovedstad er
Akademi for Slagsmaal med Næver;
mangen en herlig Professor er der;
Kunsten ej Hoved synderlig kræver.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Briten har endnu en egen Maner —
(immer med Vid han andre fournerer)
naar han en truende Nabomagt ser,
sparer han Krud og slaas med Kurerer.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers,
Slagsbrødre sender os Tysken her ind,
nu til Soldater, nu Professorer;
stundum han ærgrer os hæslig med Vind,
stundum han og med Dumheder morer.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Ogsaa i Danemark kives man tæt;
Kiv man, som Mad, kan sjælden undvære.
Og denne Sætning fordøjes ej let:
Bønder ej Fæ, men Mennesker ere.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers.
Her ved vort Bord gaar det fredeligt til;
Ufred hos Vinen skikker sig ikke;
for at den Djævel ej skal faa sit Spil,
Damernes Skaal vi klinke og drikke.
Enten man ta’er det paa langs eller tværs,
klogere er det, end Lüttichaus Vers.