Omsider kom han, den pæne Mand,
fra Kjøbenhavn med en Hob Attester,
med nye Moder, broderte Vester,
med Komplimenter og lidt Forstand.
Han læste Loven, den pæne Mand,
og tog Examen, det kan jeg svære,
saa Professorerne maatte ære
hans Faders Penge, ej hans Forstand.
Han sagde tit, denne pæne Mand,
til Morren: „Schaff Geld, Madame,
hvis ikke, Fanden skal Jer annamme,”
saa rent fløjten var hans Forstand.
Til Holland rejser den pæne Mand,
at Ærlighed paa Hollandsk lære
og gjøre saa sin Fader Ære,
i Fald han der faar lidt mer Forstand.
Men, om det sker, at den pæne Mand
ej mere Vid kan faa i Panden,
da vil jeg sværge paa, at Fanden
har rent rejst af med al hans Forstand,
Nu lykkelig Rejse, du pæne Mand!
og dør du, jeg din Gravskrift skriver,
hvis Indhold korteligen bliver:
„Han døde ej af for stor Forstand”.