Tilegnelse af Elverhøi
Til Deres Kongelige Høiheder, Prinds Frederik Carl Christian og Prindsesse Vilhelmine Marie.
Til Deres Kongelige Høiheder, Prinds Frederik Carl Christian og Prindsesse Vilhelmine Marie.
Paa Engen hvile de Taager graae,
En Vandrer stirrer med Skræk derpaa;
Bleg skinner Maanen i Aftenstunden,
Men Dandsen den gaaer saa let gjennem Lunden.
Der Elverpigen med udslaaet Haar
Saa luftig svæver paa dugsprængt Tillie,
Og Dandsen let gjennem Lunden gaaer;
Han lytter til den, imod sin Villie.
Saa staaer i mangen en gammel Sang,
Men til dens Toner ei meer vi lytte;
I Kongeborgen den fordum klang,
Nu har den Fristed i Bondens Hytte.
Dog har de Sange saa frisk en Duft,
Som Engens Blomster i Morgenluft;
De har en Farve, saa dansk, saa fager,
Som lysblaa Kornblomst paa Rugens Ager.
Af dem jeg nogle til Krandsen brød.
O simple Toner fra gamle Dage!
I Kongeborgen I fordum lød;
Tør I nu vende til den tilbage?
Maaskee det venlige Fyrstepar
Vil smile til jer i Skjoldung-Hallen;
Maaskee de Blomster, som Danmark bar,
Tør offres Danmarks Haab af Skjalden.