Sneen smelter, Kulden svinder,
Multer groe ved Elven op,
Gjeden Vei til Fjeldet finder,
Alt den staaer paa Klippens Top.
Hesten vrinsker, Føllet springer,
Nu skal vi paa Sætren boe,
Tyren brøler, Klokken ringer,
Foran gaaer den hvide Ko.
Solen høit paa Himlen stiger,
Pilen speiler sig i Vand;
Glem ei Medestangen, Piger!
Den vi ei undvære kan.
Hunden gjøer, og Luren klinger,
Snart er nu vor Gang forbi,
Ingen Sorg mit Hjerte tvinger,
Naar jeg boer paa Fjeldets Sti.