Skiønhed
en Sonnet.
en Sonnet.
Ikkun Slaven feig Tyrannen lyder;
Ikkun snæver Aand tilbeder Guld;
Faa kun Storheds Taageglimmer fryder;
Færre blev Navnkundigheden huld:
Skiønhed! ene du er almagtsfuld,
Verden dig frivilligt Offer yder:
Seierviis ved dig, besielet Muld
Over Træl og Trællens Hersker byder.
Dog ifald du Jordens Børn vil bøie,
Naar du Ældens nære Folder seer,
O! da straale Dyden af dit Øie!
Skiønheds Døttre! venligt Dyden leer:
Piger! lad den eders Værd forhøie,
Og ei Døden selv forskrækker meer.