Til R. Frankenau
I hans Stambog.
I hans Stambog.
Min Eiendom er blot et ringe Navn,
Min hele Fryd er Trøst i Vennefavn,
Og alt det Haab, mig Skjebnens Lune gav,
Er uforstyrret Søvn i kjølig Grav.
O Ven! naar næsten Alle mig forglemme,
Dit Hjerte dog med Lyst mit Minde gjemme,
Og naar Du husker, hvo og hvad jeg var,
Da husk, Du var mig saare dyrebar!
Og om engang Dig Jorden skal miskjende,
Om Ondskabs Edder paa Din Barm skal brænde,
Da tænk paa mig, og gak med trøstigt Fjed
Til mit og al min Kummers Hvilested!
Min Skygge da maaskee for Dig skal svæve,
Og glade Tanker i Din Sjel sig hæve:
Den hvisker Dig: „hvo lever, vorder Leer;
„I Dødes Land miskjendes Ingen meer.