Passionssang
Sat i Musik af Hr. Organist Hartmann.
Sat i Musik af Hr. Organist Hartmann.
Græder, Dydens Venner, græder!
Han, hvis Liv nedkaldte Glæder,
Bøies under Vold og Spee;
Han, som bygte Viisdoms Tempel,
Sandheds Lærer, Dyds Exempel,
Bløder i Gethsemane.
Hører, hvor hans Aande stønner!
Føler Vaaden i hans Bønner:
„Red mig, Fader! Red mig, Gud!”
Seer, hvad Taalmod hos den Arme!
„Vil ei Himlen sig forbarme,
Før jeg gisper Livet ud.”
Ak! han sælges af Forræder;
Ak! han knuses, som Misdæder:
Præster styre Bødlers Arm.
Seer, hvad Marter i hver Mine!
Haan og Svøber Jesum pine —
Styrke throner i hans Barm.
Tornekront, forladt i Nøden,
Gjennemstungen, piint til Døden,
Sødt han taler Blidheds Ord.
Svøbt i Nat, ei Solen lyser,
Haabet døer, Naturen gyser —
Bæver, Himle! skjælv, o Jord!
Stille! Han har lukt sit Øie:
Fred afløser nu hans Møie,
Held udgaaer fra Golgatha.
Martyrkront han lifligt hvile!
Fro hans Aand i Himlen smile!
Glæd din Yndling, Jehovah!
Almagt, paa den Jord, du skabte,
Sandheds Venner tit fortabte
End paa Mødens Veie gaae.
Skal vi Martyrkroner bære,
Styrk os, at vi Sandhed ære,
Og i Trængsler modigt staae!
Naar omkring os Farer svæve,
Naar vi haanes, ængstes, bæve,
Jesu, gid vi ligne Dig!
Kjekt vi Baal og Sværde møde!
Naar vi kun for Sandhed bløde,
Froe vi gaae til Himmerig!