Det er Solskin i Dag, som det var det i Gaar,
det har vækket mig op af min Drøm.
Ved Søen jeg sidder, ved Søen jeg staar
og føler Sekundernes Strøm.
Ti jublende risler den under min Hud
og i Aarernes inderste Kredse.
Her er Sejl, her er Havet i Midsommerskrud,
her er Biser og Maager i Snese.
Ved Søen jeg sidder, ved Søen jeg staar,
og de nynner, hvert enkelt Sekund:
Denne Ramme er hel, naar dit Billed forgaar
af Drømmenes filtrede Bundt.
Af Himlenes Blaa og af Solstraalehvidt
sig Bølgerne tindrende male.
Om Fryd over Farver de hvisker, saa tit
med Sandet ved Stranden de tale.