III
Judas
Judas
Judas.
Simon Peter, Simon Peter,
jeg har vidst det førend Du.
Simon Peter, Simon Peter,
jeg har større Tro end Du.
Du har sagt, jeg har gemt det
som Forbryderen sin Synd.
Hjalp det vel, at jeg har gemt det
og at det var ingen Synd?
Du har udtalt, hvad jeg haabed
skulde dø med ham og mig.
Ve mig, Ve, for hvad jeg haabed!
O, nu standser man ham ej.
»Hvem tror Verden mig at være,
som den ser af Kød og Blod?«
saa han spurgte sin kære —
og jeg smilte, hvor jeg stod.
»Snart Johannes, snart Elias
kaldes Du af dette Folk,
snart Profeten Jeremias,
snart en anden Herrens Tolk.
»1, hvem tror I mig at være,
lad mig høre Eders Tro,«
saa han spurgte sine kære
og jeg vendte mig og lo,
til jeg hørte, Simon talte
lydende sit Indres Bud
— at min Haand ham ikke kvalte
»Du er Kristus, Søn af Gud.«
Skreg jeg? eller skreg jeg ikke?
Hørte nogen mine Ord?
Læste man i mine Blikke,
at jeg tænkte paa et Mord?
Intet ved jeg, intet ved jeg,
kun at Græsset var forbrændt,
og jeg ved, at derfor led jeg,
at mit Liv mig syntes endt.
Og jeg ved, at han velsigned
med en Røst saa fuld og skøn
at den ej hans egen ligned:
»Salig Simon, Jonas’ Søn!
Dette har Du selv ej fundet,
dette er ej Kødet klart,
dette har Du ej udgrundet,
dette er Dig aabenbart.«