Jeg er født ved det brusende Hav,
Og jeg elsker den sølvklare Vove,
Som jeg elsker mit Fædrelands Skove
Og den græsklædte Kampestensgrav.
Det har fostret min Længsel og Trang,
Det har nynnet sit Kvæd ved min Vugge,
Det har hørt mine lønligste Sukke
Og min Elskovs begejstrede Sang.
Jeg vil bo ved den skovklædte Bugt,
Hvor den stolte, den knejsende Snekke
Mon sin snehvide Vinge udstrække
Til den dristige Trækfugleflugt;
Den skal bære min Stolthed og Lyst
Langt, langt bort til de fremmede Lande
Og tilbage til Dannemarks Strande
Til mit elskende, trofaste Bryst.
Jeg vil lytte til Bølgernes Røst,
Naar de komme med Bud fra det Fjerne;
Jeg vil bede hver dalende Stjerne
Om at bringe ham Hilsen og Trøst.
Jeg er født ved det bølgende Hav,
Jeg vil se paa de brusende Vande,
Ved mit Fædrelands bugtede Strande
Vil jeg leve, og lægges i Grav.