Idag da sværger Du til Lysets Fane
Som Herrens Stridsmand her paa Livets Bane;
Saa ved Du vel, hvad Krigens Love byde
Til Straf for dem, der Faneeden bryde.
Saa ved Du vel, at det er bedst at stride,
Naar Livets Fyrste kæmper ved vor Side,
Og Du har hørt, at der er godt at være
I Sejerssalen hos Guds Englehære.
Men husk Din Ed, naar Mørkets Trælleflokke
Dig over i Guds Fjenders Lejr vil lokke,
Og at kun den, der kæmper tro herneden,
Faar Del i Sejrens Løn i Evigheden.
