Antologier

      Danmarks Rige i Højnorden

      mindst i Agt, men ældst paa Jorden,

      blødt i Munden,

      bedst i Grunden,

      hør engang et Alvorsord.

Hjærtelighed er din Styrke;

Trøst i Sorg og Lys i Mørke,

        den kun næres,

        den kun bæres

        af dit danske Modersmaal.

Paa din Rigsdag, i din Skole

aldrig mer med tysk du bole!

        for din Lunge,

        for din Tunge

        tysk er Edder og Forgift!

Mens sig selv forguder Vrimlen,

vær dig selv og stol paa Himlen!

      Fred og Glæde

      sit Højsæde

      rejser da paa Lejregaard.

Ej for lidt og ej for meget

være Guds dig og dit eget!

        da er rigest,

        da er ligest

        Danevang et Paradis.

Tiden skrider, Verden ældes,

Kilder tørres, Stammer fældes,

        mod Afgrunden

        Bøgelunden

        bedst er lukt med Bølgen blaa.