2. ModersmaaletMelodi af H. Rung. Moders Navn er en himmelsk Lyd saa vide som Bølgen blaaner;Moders Røst er den spædes Frydog glæder, naar Issen graaner; sødt i Lyst og sødt i Nød, sødt i Liv og sødt i Død, sødt i Eftermælet.Moders Røst er den Vuggesang,der huer os bedst af alle;Modersmaal har en himmelsk Klang,naar Børnene „Moder“ lalle.Modersmaal er de Kongers Sprog,vi mindes med Fryd og hædre;Modersmaal var de Kæmpers og,vi kalde med Stolthed Fædre.Modersmaal er det Kraftens Ord,som lever i Folkemunde;som det elskes i Syd og Nord,saa sjunges der sødt i Lunde.Modersmaal er det Rosenbaand,som store og smaa omslynger,i det lever kun Fædres Aand,og deri kun Hjærtet gynger.Modersmaal er vort Hjærtesprog,kun løs er al fremmed Tale,det alene i Mund og Bogkan vække et Folk af Dvale; sødt i Lyst og sødt i Nød, sødt i Liv og sødt i Død, sødt i Eftermælet.