Antologier

      Moders Navn er en himmelsk Lyd

      saa vide som Bølgen blaaner;

Moders Røst er den spædes Fryd

og glæder, naar Issen graaner;

    sødt i Lyst og sødt i Nød,

    sødt i Liv og sødt i Død,

    sødt i Eftermælet.

Moders Røst er den Vuggesang,

der huer os bedst af alle;

Modersmaal har en himmelsk Klang,

naar Børnene „Moder“ lalle.

Modersmaal er de Kongers Sprog,

vi mindes med Fryd og hædre;

Modersmaal var de Kæmpers og,

vi kalde med Stolthed Fædre.

Modersmaal er det Kraftens Ord,

som lever i Folkemunde;

som det elskes i Syd og Nord,

saa sjunges der sødt i Lunde.

Modersmaal er det Rosenbaand,

som store og smaa omslynger,

i det lever kun Fædres Aand,

og deri kun Hjærtet gynger.

Modersmaal er vort Hjærtesprog,

kun løs er al fremmed Tale,

det alene i Mund og Bog

kan vække et Folk af Dvale;

    sødt i Lyst og sødt i Nød,

    sødt i Liv og sødt i Død,

    sødt i Eftermælet.