Skyerne sejler i store Flager — øster paa.
Kun en Plet af det solklare blaa
som en Oase i alt det graa
drysser lidt Glans over Fjordviddens Spejl,
der dæmpet fortoner sig ud imod Klitten
og ej har et Sejl, ej et eneste Sejl.
Langsomt vandrer en Plovmand i Furen
efter sit tavse, ludende Spand,
der er Tungsind over Naturen,
og Hjejlen klager saa viden om Land.
Birkene gulnes herinde i Haven,
der er saa tyst i de løvfyldte Gange,
tyst som i Graven,
her, hvor i Sommer det toned af Sange.
Elmen dernede er næsten hvid,
Rønnen har kun nogle rødmende Duske.
O kan du huske, o kan du huske
Skærsommertid? —