Smaat, smaat
gik det mod Vaar,
graat, graat
blev det i Gaar;
Solen blev borte,
Skyerne sorte
dryssed igen
Sne over Markerne hen.
Godt, godt
blev det i Dag,
se blot
Himmelens Tag,
Solskin i Strømme
vækker af Drømme
Spire og Knop,
kysser til Live dem op.
Sum, sum,
flittige Bi!
Sum, sum!
Din Melodi
vækker de milde
Tanker, som stille
laa som i Blund,
længtes mod Foraarets Stund.
Blød Luft,
tindrende Sol,
Duft, Duft
af en Viol!
Hjerte, hvad mere
vil du begære,
syng da paany
frejdig med Lærken i Sky!