Anemone, skær og hvid,
Stjerneblomst ved Løvspringstid,
født af Vaarens unge Mod,
ydmyg dog ved Bøgens Fod,
friske Bud fra Livets Maj,
vær velkommen paa min Vej!
Mindet stiger i min Hu,
rent og hvidt og skært som du,
Vaarens Evangelium,
Vinens første Perleskum,
Haab om Glædens fulde Favn
uden Frygt for Ve og Savn.
Mindeblomst fra Livets Maj
altid vil jeg elske dig,
pleje dig i Hjertets Grund,
prise dig som Droslens Mund,
takke dig, for hvad du gav,
Sneblomst fin paa Sneens Grav.