Nu skiller mig fra Graven kun et Hegn,
et Hegn, som Dødens Lé om lidt vil splintre,
da faar jeg Svar paa dette Spørgsmaalstegn,
som Livets Kærne græmmer i sit Indre!
I siger: „Livet er en flygtig Drøm!”
Kan man i Drømme faa saa dybe Vunder,
i Kampen mod den stride Hvirvelstrøm,
at Selvets stolte Sejler ej gaar under?
Nej; Livet er en „følt” og „vaaget” Tid,
et Fletværk kun af lutter Kval og Kummer,
en Arbejdsdag saa rig paa Slæb og Slid,
den kræver Evighedens Nat til Slummer!
Du præker Præst om evig Blomsterflor,
som vi forklared’ skal i Møde ile
— Jeg ønsker kun tre Alen simpel Jord,
hvor jeg i intets dybe Fred kan hvile!
33