Sé, hér er Grænsen, ej en Fodsbred længer,
her Rubikon, det skæbnesvangre Vand,
enhver, der dristig over det sig trænger,
er ingen patriotisk Borgermand:
Naar blot Du ud paa Broens Bjælker træder,
man fluks erklærer Dig for Landsforræder!
Hér gaar det i den gode, gamle Gænge:
naar blot Du kryber, har Du intet Savn,
Din Frihed? ja! den sælger Du for Penge,
Selvstændighed? Du kender kun af Navn,
skrab ud og buk og slik til alle Sider,
loyalt Du ender som en agtet Ridder!
Men hist paa Rubikons den anden Side
er ingen Rangs- og Kors- og Titlers-Bod.
dér gælder det: med lige Taaben stride;
ti dér er rig og fattig lige god.
Hvo følger mig i Kamp for Lysets Gerning?
Jeg staar paa Broen — kastet er min Tærning!