Jo, det er rigtig et herligt Kuld
I gamle velsignede Fædre har kastet!
For alle Jer Synders Mangfoldighed
har I uden Advis vor Konto belastet.
I snusfornuftige, pæne Mænd,
I fik nok alle Jer Lyster stillet!
I svired’ og nød og leved’ stort
— og vi unge maa nu betale Gildet!
Jo vi kan med Stolthed paa Anerne sé,
disse loyale, idéforladte!
Lad os søge at bøde paa Fædrenes Brist
— hvad der skorter paa Evne, maa Viljen erstatte.