En Trolddoms daarende Masker
koglende gækker mit Sind.
Du kun alene kan løse
Traadenes filtrede Spind.
Men løser Du Nettevævet,
Du hildes i selvsamme Nu —
og saa er det kun mig, som kan hugge
den gordiske Knude itu.
Dog Hekse er sledske og trædske,
og græd jeg end dryppende Blod —
smilende styrked’ Du Nættet
i Graadens sviende Flod.
Med Vellyst suger Du Taaren
som Tokajervin til Din Mad.
— Men vogt Dig! Jeg ejer et Middel,
som splitter Maskerne ad.
Med Elskovs-Elektroskopet
gaar jeg Dit Blik forbi —-
Guldbladenes Sitren forraader:
Du er fangen — og saa er jeg fri.