Et maa du sige mig, du Kjære!
Brevet du før saa ivrig skrev,
ser jeg dig end i Haanden bære, —
siig mig, hvad er det for et Brev?
„Brevet, som aldrig færdigt bliver,
var til en utaalmodig Ven.
Se, hvor i Stykker jeg det river!
Sommerfugle — far hen, far hen!“
Ja, lad dem hvirvle, stige og dale!
Intet fløi bort, som ei jeg veed:
Linierne vel om Venskab tale, —
mellem dem tier Kjærlighed.