Da sad du ved min Side,
da sidst jeg bænkedes her,
hvor Dug-Draaberne glide
over Blomst i Maaneskjær.
Medens saa sagte Løvene
skjalv med et lystent Sus,
drak i den sandsebedøvende
Duft vi en Alfe-Rus.
Du lytted til mine Sange,
og nikked mig Bifald tidt;
nu flagre de stumt og bange
fra Hjertet og naa ei dit, —
drage ei mod dit drømmende
Smil og finde ei Havn;
drive med Aftenstrømmene,
fragtede tungt med Savn.