Brevet
(En Spurv)
(En Spurv)
„Hvad gaar der af dig du gale Svend?
jeg kjender dig sandelig knap igjen!
Før har du lignet den brillede Ugle,
der skeler surt til os Solskins-Fugle.
„Ei, ei! du fløiter jo trods en Stær!
Og endnu igaar har jeg set dig her
blandt muntre Piger saa tavs og gnaven;
nu støier alene du rundt i Haven!”
O ja, jeg er ene! — salige Ro: —
Et Tempel for En, en Himmel for To!
Hun kommer imorgen, — hun bliver til Midten
af Juli — om tyve Timer, nei nitten!
Hun skriver — se her! — — Du pippende Smaa,
kom kun, det Brev kan du nok forstaa; —
men — Nattergalen maa ikke se det;
de Sangere er saa indiscrete.