Din Navne i Helgenindernes Hær,
det var saa mild en Kvinde,
hun vilde uden Baal og Sværd
de kjætterske Sjæle vinde.
Omvendelsesmagt, saa honningsød,
i Arv fra hende du eier: —
du lægger sindig i Kirkens Skjød
saa ful en Kjætter, som jeg er.
Jeg ser det grant, du faar din Dag,
din egen Dag i Kalenderen,
og tæt derved — en afgjort Sag —
skrives „Carolus Bekjenderen”.
For Underet bøier sig Tanken stum,
ja Inspirationen jeg aner —
per Jovem optimum maximum
jeg bliver Martensenianer!
Med Djævlebesættelser spotte I ei!
Dæmonerne frækt udleer os:
den ældste og værste huserer i mig,
Hellenerne kaldte ham Eros.