En fremsynet Mester
har med sin Meisel villet
en Seirsgudinde skabe;
da traf han just dit Billed.
Af Marmelsten man ser det
i Rom paa Titusbuen;
vi har i Gibs det hjemme
hos os i Havestuen.
Der hilser jeg det daglig
med kjærtegnende Blikke; —
men ak! jeg er ei Titus, —
bliver da du min Nike?