Odin kvad:
Raad mig nu Frigg,
en Fart har jeg for
ti Vafthrudner at vandre;
i Oldtids-Kundskab
kjæmped jeg gjerne
med ham, den alvise Jætte.
Frigg kvad:
Hjemme heller
Hærfader holdt jeg
her i Guders Gaarde.
Ingen Jætte
jævnstærk tror jeg
med Vafthrudner at være.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil,
hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.
Frigg kvad:
Held din Bortgang,
held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due,
naar du Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.
Foer da Odin
Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom,
Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.
Odin kvad:
Hil dig Vafthrudner!
Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide,
om vis du er
eller alt-vidende, Jætte.
Vafthrudner kvad:
Hvilken Mand er det,
som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei
du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.
Odin kvad:
Gangraad jeg hedder,
min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab
— vidt jeg vandred
venter jeg af dig Jætte.
Vafthrudner kvad:
Hvi vil da, Gangraad!
fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil,
hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.
Odin kvad:
Ringe Mand,
som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden
gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.
Vafthrudner kvad:
Siig mig, Gangraad!
— da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende —:
hvad den Hest hedder,
paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.
Odin kvad:
Skinfaxe han hedder,
som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste
agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.
Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad
— da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende —:
hvad det Ørs hedder,
som østfra drager
Nat over naadige Magter.
Odin kvad:
Rimfaxe han hedder,
paa Himlen drager
Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber
hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.
Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad
— da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende —:
hvad den Aa hedder,
som mellem Jætter
og Guder Grund deler.
Odin kvad:
Ifing hedder Aa,
som mellem Jætter
og Guder Grund deler,
aaben hun rinder
gjennem alle Dage, —
ei kommer Is paa Aa.
Vafthrudner kvad:
Siig det Gangraad!
— da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende —:
hvad den Slette hedder,
hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.
Odin kvad:
Vigrid hedder Sletten,
hvor til Strid skal stevne
Surt og de Gode Guder,
hundred Røster
holder den hver Led
slig blev Sletten dem tilmaalt.
Vafthrudner kvad:
Bravt har du svaret;
bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort
skal i Hal vi vædde,
Gjæst! udi god Kundskab.
Odin kvad:
Siig mig da først
— om dit Vid duer
Og du, Vafthrudner! veed det: —
Hveden mon Jord
og den hvalte Himmel
kom? du kloge Jætte.
Vafthrudner kvad:
Af Ymers Kjød
blev Jorden skabt,
og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes
Hjeneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.
Odin kvad:
Siig for det andet
— om dit vid duer
og du Vafthrudner! veed det:
Hveden Maane kom,
over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?
Vafthrudner kvad:
Mundilfare han hedder,
er Maanens Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.
Odin kvad:
Siig for det tredje,
da de snild dig nævne,
om du, Vafthrudner! veed det: —
Hveden Dag farer
over Drot og Folk
saa og Nat med Næde?
Vafthrudner kvad:
Delling han hedder,
er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr,
Ny og Næde
skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal!
Odin kvad:
Siig for det fjerde,
da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det: —
hveden Vinter kom
og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?
Vafthrudner kvad:
Vindsval han hedder,
han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad
var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.
Odin kvad:
Siig for det femte,
da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser
eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?
Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre
før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer
var Thursens Fader,
og Fa’r-Fader Aargelmer.
Siig for det sjette,
da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: —
hveden Aurgelmer kom
blandt Jætters Sønner
først, den fremvise Jætte?
Vafthrudner kvad:
Faa Elivaager
Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle
vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.
Odin kvad:
Siig for det syvende,
da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fil børn
den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?
Vafthrudner kvad:
Under Thursens Arm
tro der voxed
Mø og Mand sammen;
Fod ved Fod
fødte for Jætten
Sexhovedet Søn.
Odin kvad:
Siig for det ottende,
da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hvad først du mendes
og fremmest veed,
thi alvis er du, o Jætte!
Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre,
før Jord blev til,
da var Bergelmer baaren;
det mindes jeg først,
da Jætten, hin Frode,
blev i Baad bænket.
Odin kvad:
Siig for det niende,
da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: —
hveden kommer Vind,
over Vove farer,
aldrig den selv man ser.
Vafthrudner kvad:
Hræsvelg han hedder,
ved Himlens Rand
sidder i Ørnens Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der,
Vinden kommer,
over alle Mænd.
Odin kvad:
siig for det Tiende,
da alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
hveden kom Njord
blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.
Vafthrudner kvad:
I Vanehjem skabte
ham vise Magter
og gav ham Guder til Gidsel.
Ved Aldrenes ende
atter han kommer
hjem til vise Vaner.
Odin kvad:
Siig for det Ellevte,
da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd på Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Vafthrudner kvad:
Alle Einherjer
paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare,
fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.
Odin kvad:
Siig for det Tolvte,
hvi alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
om Jætters Runer
og alle Guders
du det Sandeste sige.
Vafthrudner kvad:
Om Jættens Runer
og alle Guders
kan jeg Sandt sige;
ni Verdner saae jeg,
nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve,
naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?
Vafthrudner kvad:
Liv og Livthraser
lønlig mon leve
Morgen-Dugg
til Mad de have,
af dem Ætterne avles.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol
paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?
Vafthrudner kvad:
Eneste Datter
Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal,
naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer,
over Hav haste?
viise fare de vide.
Vafthrudner kvad:
Trende Flokke
— over Torp de falde —
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier
findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade
for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?
Vafthrudner kvad:
Vidar boer
med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne
skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.
Odin kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins
Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?
Vafthrudner kvad:
Ulv skal sluge
Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver
kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.
Odin Kvad:
Mangt jeg foer,
mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
Hvad mælte Odin
i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?
Vafthrudner kvad:
Ingen det veed,
hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund
jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.