Jeg holder af mit Fædreland,
Det kan ei være andet,
Dets Skov og Søe, dets Dal og Strand,
De fængsle mig til Landet.
Og i Historien læser jeg
Saameget til dets Ære,
Saameget, der kan glæde mig,
Hvoraf jeg stolt kan være.
Og saa — saa er, det føler jeg,
Der Noget i det Hele,
Der uvilkaarligt nærmer mig
Hver enkelt af dets Dele.
Og er endogsaa Alting smaat,
Hvad Kortet mig kan lære,
Man rummes jo dog der saa godt
Med alle sine Kjære.
Thi er mit lille Fædreland
I Hjertet kjært mig vordet,
Og naar jeg voxer op til Mand,
Saa vil jeg kæmpe for det!