Fuldmaanen skinner saa deiligt,
Og Søen blinker som Guld,
Der sidder en Mand med et Træbeen,
Han seer paa sin Hattepul.
Han seer paa dens hullede Kanter,
Paa Kjolens pjaltede Flig,
Han tænker: Hvor jeg dog er fattig
Og Gud uendelig riig.
Han tænker: Hvor jeg dog er fattig! —
Men Du, saameget er Dit,
Du Rige, ei sandt, Du kunde
Dog gjerne hjelpe ham lidt!