Fyld Glasset, Ven, og kom ihu
Mel. En Prinds jeg været har i Dag
Mel. En Prinds jeg været har i Dag
Fyld Glasset, Ven, og kom ihu:
At vore Ungdoms Dage svinde;
Thi ved det fulde Bæger du,
Dig denne Varsel stedse minde:
Deel hver en Fryd, som til dig leer!
Den samme smiler aldrig meer.
Fra Glædens hulde Givers Haand
Saa mangen salig Time kommer.
Han skabte Elskovs Myrthebaand,
Og Venskabs Krands, og Livets Sommer;
Han Velsmag gav til Druens Saft,
Og Pigens Blikke Troldomskraft.
End han os en Ledsager gav,
Som venlig Banen med os skrider,
Fra Vuggen til den mørke Grav:
Det lyse Haab om bedre Tider!
Og hvo fandt ei i Haabets Favn
Mod hver en Kummer sikker Havn?
Derfor, min Ven! vær fro med mig!
Lad Druen i dit Bæger rinde!
Med Rosers Løv du krandse dig!
Lee, syng, og spøg med din Veninde!
Syng: deel hver Fryd, som til dig leer!
Den samme smiler aldrig meer.