Et Samfunds Aar er atter lagt tilbage
Mel. Hvor Fader Evan troner, Glæden etc.
Mel. Hvor Fader Evan troner, Glæden etc.
Et Samfunds Aar er atter lagt tilbage,
Det ny er vaagnet af sin Slum,
Held os! at atter fro vi her gientage
Vort gode gamle Symbolum:
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.
I trofast Venskabs faure Rosenkiæde
Her mange Ædles Vaar svandt hen;
Dog intet Øie dette Savn begræde,
Thi Glæden os gienkalder den.
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.
Seer mangen Yngling under Jubel nyde
Den Fryd, som hine Ældre nød!
Og høit vor Priis i Sangens Toner lyde:
End Glæden ei blandt os er død!
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.
Thi muntre Yngling sving din glade Pige,
Mens end din Himmel straaler blaa!
Og ei Naturms Modervink du svige,
Dens hulde Stemme lyder saa:
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.
Og gamle Broder! du hvis Stierne daler,
Lad Druen varme op dit Blod;
Saa skiønt den Aftenhorizonten maler,
Og raader paa din Svaghed Bod.
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.
Op, fylder nu Enhver sit Glas til Randen,
Med Venskabs gamle Harmonie!
Og Ung med Gammel klinker til hinanden,
Og stemmer Alle, Alle i:
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sølvgraae Haar.