Afskedssang
Mel. Jeg synger gierne om Kongers Magt.
Mel. Jeg synger gierne om Kongers Magt.
Skiønt under Feide og Trængslerstid
Lad Harpens Tone om Glæben lyde,
En Dag jo stundom kan straale blid,
Og det er Lægedom sig at fryde;
Forglemmer Taarer
Og Jordens Daarer
Og alt det Tant som vort Hierte saarer,
Og syng med mig.
Hvor sødt at sidde i trofast Lag,
Og prøvet Venskab en Skaal at byde;
Ei Vinen har uden Venskab Smag,
Om end du lod den i Strømme flyde;
Nei, Glasset fyldes,
Og Glæden hyldes
Men trofast Haandtag hver Ven det skyldes!
Og saa stik ud!
Held Dig som mødte fra teutisk Land,
Vi her dig vented’ med aabne Arme;
Du styred’ Reisen til Axel Strand,
Og fandt jo Maalet: den gamle Varme;
Nu hiem Du drager
Og Afsked tager,
Vort Venskab Dig paa Din Vei ledsager,
Et kjært Farvel!
Men før vi vandre fra dette Lag,
En Skaal for alle de Holster lyder,
Der fremme troligen Landets Sag
Og alt hvad Rigernes Konning byder!
De længe leve
De Bolde, Gieve,
Dem, og Teutonten Held omsvæve!
Det ønske vi.