Erklæring til Laura
1794
1794
Nylig Laura, eiegode Pige
fra din Elskers Barm du tit mig saae,
spurgte mig hvorfor om Amors Rige
aldrig dog jeg Strengen vilde slaae?
Skiønne, nu dens Toner skal forklare
hvi om Elskov de saa tause vare,
hvi de Minnesangens Roes ei naae.
Laura! siig om nogentid den Blinde
maled’ dig en yndig Foraarsdag?
siig mig, om den Døve nogensinde
rosed’ Nattergalens kielne Slag?
siig, mon den om Livets Fryd kan qvæde,
den, der aldrig smagte Livets Glæde,
men hvis Lod, var varig Kummers Nag
Kierligheds saa sødt beskrevne Smerte
Skiæbnen mig endnu ei kiende bød,
ingen Pige skiænked’ mig sit Hierte,
intet kielent Ønske for mig lød;
ubemerkt i Livets Dal jeg vanker,
der min Søvn af Elskovs mange Tanker
uforstyrret er endnu, og sød.
Derfor ei endnu jeg Strengen rørte
Amors underfulde Magt til Priis;
Pige, derfor ei endnu du hørte
mig at sukke ømt paa Elskerviis;
dog — hvis een, som dine Ynder pryde
sikkert sang jeg da min Freds Forliis.