I Skovtykningen
(Efter Hebbel.)
(Efter Hebbel.)
De Blomster, som gror herinde,
har Dødens den gustne Lød.
En eneste kun i Midten
er blussende valmuerød.
Det Rødt fik den ikke fra Solen,
den naaede ej did, den stod.
Det er fra Jorden, den har det,
— thi den drak Menneskeblod.