Ung LykkeFlugtSaa gik de da! Ja undskyld, Barn, ifald jeg bliver bitter.Men faar den ikke Slut engang den Syndflod af Visitter!Betænk blot, hvilket Hoveri, naar vi dem skal besvare!Tror da de Godtfolk ej, at vi har andet at ta’ vare!Vort unge Hjem jeg ligner ved en nylig anlagt Have,hvori vi to skal hjælpes ad at plante, saa og grave.Hvor skal dog noget kunne gro, hvor kan vi Væksten frede,naar Hver og En kan bryde ind og trampe i dens Bede!Ja, ja, du ler. »Den er Dig snart for gammel, den Materie.«— Saa hør da Nyt! Vil Du som jeg saa tager vi en Ferie.Vi lister uden Varsel bort og lukker helt Butikken.Saa slipper vi en Stund for Folks Befingren og Bekiggen.Maa ej et saadant Sommervejr opflamme Rejselysten!Dampskibet, ved Du, gaar i Dag sin Route op langs Kysten.Vi tager med, alene to, la’er Pigen blive hjemme.Hvor vi skal gaa i Land, det kan vi undervejs bestemme.Men helst et Sted lidt langt herfra hvor vi er ganske trygge,hvor ugenert vi færdes kan og leve for vor Lykke.Har saa i Ro og Fred vi nydt to skønne Sommerdage,vi vender med forfrisket Sind til Hjemmet her tilbage.Er Planen god? »Ja ypperlig! Sit Ophav ganske værdig!«Nu godt! Saa lad os spise straks, hvis Maden da er færdig.Bagagen pakker Du jo nok, — ja vist, paa begges Vegne!Og saa afsted! — Paa Eventyr mod ubekendte Egne!