Vintersolhverv
Midnat
Midnat
Fjernt et Sted i Rummets Vidder tændes Skæret af en Flamme,
gennem Ørkener af Tavshed svinger Klangen af en Tone,
i hvert Træ et sagte Pulsslag stiger op fra Rod til Stamme
og fornemmes som en Sitren i den vinternøgne Krone.
Ingen hører, ingen ser det. Ikkun i en ensom Hyrdes
Hjerte, samstemt med Naturen, er en lydhør Streng, som skælver.
Og han aner, sært betagen, at Mysteriet fuldbyrdes,
og han knæler paa den øde Mark, hvorover Himlen hvælver.
Tonen svarer i hans Indre; i hans Øje spejles Flammen.
Fremadskuende han skimter nye Tiders Foraarsgry.
Mørket splittes, og der klinger himmelsk Lovsang ned fra Sky,
og han lytter, og han græder, og hans Læbe hvisker Amen!