Nina
Sonet.
Sonet.
Paa Blomstertorvet, hvor Madonna troner,
andægtig hilset af hver Ortodox,
— blandt Nelliker, Camelier og Phlox
og Rosers tunge, dugbesprængte Kroner
et Billed for mit Minde sig fortoner:
En fyldig Purpurmund, en ravnsort Loks
Contrast mod Hudens gyldenblege Vox
og Øjne som to natlige Dæmoner;
et Legem! — ak mit Hjerte, ti og svulm!
— Af Gratie og Ungdom sødt ombæltet
Gloirens Fornemhed, Cameliens Glød,
Nellikens Fylde, Stedmorblomstens Mulm
er til et Skønhedshele sammensmeltet,
skabt til en stakket Fryd og — tidlig Død.