Tæt lukker sig om Stiens Zig-zagstrimmel
de sorte Fjælde. Og i Kløftens trange
gravkolde Gab Du gisper som en Fange
imod et Glimt af Sol, et Skær af Himmel.
Stig op til Djævlebroens Klippespange,
hvor Dybet gaber mod Dig med sin Svimmel,
hvor Foden skrider i den grønne Skimmel,
og Reusz udbrøler sine Afgrundssange!
— Ej sandt, her føler Du Dig arm og lille,
og Sjælen skjuler sig forskræmt og stille,
mens Tordnen drøner fra den vrede Fos.
Her er det Tid at drage sig til Minde,
at den, som stige vil mod Livets Tinde,
maa lægge Vejen gjennem Tartaros.