Der er en gjærende Trængsel af Liv,
som truer med at sprænge hver Plantecelle,
Kræfter, som længe laa indestængt,
bryder nu paa med Vælde.
Sol klækker Farver af sorten Muld,
og brogede Mønstre i Guld og Silke
tegnes over Engenes Fløjelsgrund
af Blomster paa svejende Stilke.
Der er en Summen, en Svirren og Støj,
et Virvar af Toner og sælsomme Lyde,
som var hver Kløft og hver solfyldt Dal
en sydende Hexegryde.
Libeller, Bier, Mariehøns
tør aldrig unde sig Ro eller Hvile,
og Svaler skære paa Kryds og tværs
gjennem Luften som rappe Pile.
Landsbyen ligger i Skjul omtrent
bag Løvværk i vexlende Farvetoner
af lyse Linde, Ahorn og Hyld
og dunkle Kastaniekroner.
Og Humleranker og Husløg gro
over hver lerklinet, straatækket Rønne,
mens Frugthaven løfter sin hvide Alp
midt i det frodige grønne.
Nu er det Tid at søge til Skovs
for at lytte til Kvidder af Drosler og Fink
og finde de ensomme Stier paa ny
langs kratbevoxede Brinker
og skue et Glimt af det myldrende Liv,
som ingen Mennesketanke begriber,
og vandre over en stjernestrøet Bund
med skiftende Solskinsstriber;
og stirre op i det lysgrønne Tag,
hvis lette Buer bæres af Bøgen,
beundre den muskelsvulmende Krop
hos Egen, som endnu staar nøgen,
det knoppende Liv i hver bladløs Gren,
som Frosten har gjort baade vissen og skrumpen,
og Hilse paa Birkens glitrende Løv
blandt Tørvestakkene ved Sumpen;
og følge Stien langs Tjørnehegn
med unge Bregner og Brombærranker
hen over Marker med spirende Byg
til de brune, lyngklædte Banker;
og maale med Øjet, mens Læben er tavs,
fra det frie, vindomsusede Stade
det vidt udstrakte, mørkeblaa Havs
solbeskinnede Flade.
Og saa vende hjem til Byen i Kvæld
med støvede Sko, men med Majløv i Hatten,
for gjenfødt paa Sjælen, paa Legemet træt
at søge sig Hvile for Natten;
sende en Tanke til den dejlige Skov
og til al den Rigdom og Herlighed, der kommer,
og takke sin Gud, at man dog fik Lov
til at leve endnu en Sommer.